Bilag 3

Bilag 3

 

Vejtransport af farligt gods, der er underlagt transportrestriktioner, herunder tvangsruter, i tættere bebygget område

 

Transportrestriktioner, herunder tvangsruter, der er fastsat i medfør af bekendtgørelsens § 31, skal følges af:

 

Klasse 1:

 

1) Transporterende enheder, hvormed der udføres transport af følgende stoffer og genstande i klasse 1, og hvor, når der er tale om transport af kolli, den samlede mængde pr. transporterende enhed overstiger værdierne i henhold til underafsnit 1.1.3.6 i ADR:

 

Stoffer og genstande, som kan henføres til underklasse 1.1, 1.2 eller 1.5.

 

Klasse 2:

 

1) Transporterende enheder, hvormed der udføres transport i tanke med en individuel kapacitet på over 3.000 liter af følgende gasser i klasse 2:

 

Gasser hørende til gruppe T, TF, TC, TO, TFC eller TOC.

 

2) Køretøjer eller vogntog med flere end 3 aksler, hvormed der udføres transport i tanke af følgende gasser i klasse 2:

 

Gasser hørende til gruppe F.

 

Klasse 3:

 

1) Transporterende enheder, hvormed der udføres transport i tanke (herunder slamsugertanke) med en individuel kapacitet på over 3.000 liter af følgende brandfarlige væsker hørende til klasse 3:

 

Brandfarlige væsker, som kan henføres til emballagegruppe I.

 

Klasse 5.1:

 

1) Transporterende enheder, hvormed der udføres transport i tanke (herunder slamsugertanke) med en individuel kapacitet på over 3.000 liter af følgende oxiderende stoffer hørende til klasse 5.1:

 

UN 1745, 1746 og 2495.

 

Klasse 6.1:

 

1) Transporterende enheder, hvormed der udføres transport i tanke (herunder slamsugertanke) med en individuel kapacitet på over 3.000 liter af følgende giftige stoffer hørende til klasse 6.1:

 

Flydende stoffer, som kan henføres til emballagegruppe I.

 

Klasse 8:

 

1) Transporterende enheder, hvormed der udføres transport i tanke (herunder slamsugertanke) med en individuel kapacitet på over 3.000 liter af følgende ætsende stoffer hørende til klasse 8:

 

Flydende stoffer, som kan henføres til emballagegruppe I.

 

Returkørsel eller kørsel med tom, urenset tank:

 

Ved returkørsel eller kørsel med tom, urenset tank med en individuel kapacitet på over 3.000 liter efter transport af de ovenfor nævnte stoffer i klasse 2, 3, 5.1, 6.1 og 8 eller ved returkørsel eller kørsel med tom, urenset tank efter transport af de ovenfor nævnte stoffer i klasse 1 skal fastlagte transportrestriktioner, herunder tvangsruter, der er fastsat i medfør af bekendtgørelsens § 31, følges.