§6

§ 6. Virksomheden, der har udpeget en eller flere sikkerhedsrådgiver(e), jf. § 4, skal senest 30 dage efter udpegelsen indsende en kopi af sikkerhedsrådgiverbeviset og en blanket med oplysninger om den eller de udpegede sikkerhedsrådgiver(e) til Færdselsstyrelsen. Blanketten findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside, www.fstyr.dk.

Stk. 2. Virksomheden skal oplyse Færdselsstyrelsen om ændringer i oplysninger indsendt efter stk. 1 samt oplyse om tilfælde, hvor en sikkerhedsrådgiver ophører med at varetage hvervet i virksomheden.

Stk. 3. En sikkerhedsrådgiver kan ved meddelelse til Færdselsstyrelsen afmelde sig som sikkerhedsrådgiver for en virksomhed, hvis denne ikke længere varetager hvervet i virksomheden.

Stk. 4. Oplysninger og meddelelse efter stk. 1-3 kan sendes ved digital selvbetjening via www.virk.dk.